Sweet Country
Denne film er noget så usædvanligt som en western-krimi, der foregår i Australien. Vi befinder os i 1920’erne, hvor landet er hærget af
lovløshed. Filmen kombinerer klassiske westernelementer med et australsk perspektiv og skildreren brutal tid med både realisme og eftertanke. Ligesom i nybyggertidens USA er der stærk racisme mellem den britiske kolonimagt og detoprindelige folk, aboriginerne. Den midaldrende aboriginer Sam og hans kone bliver udlånt til at arbejde for en hvid farmer, Harry. Denne behandler dem frygteligt, tingene spidser til, og Sam skyder Harry i selvforsvar. De flygter ud i ødemarken for at undslippe ordensmagten. Sam har nemlig ingen tillid til, at han som aboriginer vil få en retfærdig rettergang. Og da sandhedenom mordet langsomt kommer op til overfladen, begynder lokalsamfundet også at tvivle på, om retfærdigheden virkelig sker fyldest.
Kinosaur skrev: ”Sweet Country er en formidabel western med en overraskende blanding af brutalitet og følsom hjertevarme. Det er både et rasende politisk indspark og en af de bedste westerns længe.”
Læs anmeldelse i filmmagasinet EKKO: sweet-country
9. september kl. 19:00 – 21:00