Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Frøet fra det hellige figentræ

12. november 2025 kl. 19:00 22:00

I Teheran får familiefaren Imran endelig sin drøm opfyldt: Han bliver udnævnt til undersøgelses­dommer. Hurtigt står det dog klart for ham, at han blot er en marionet, der uden at stille spørgsmål skal skrive under på præstestyrets dødsdomme. Hans kone er tro mod styret og loyal mod sin mand, og hun forsøger med alle midler at lære sine døtre at holde sig under radaren. I Teheran er der demonstrationer mod styret efter Mahsa Aminis død i moralpolitiets varetægt, og døtrene undgår ikke at komme i berøring med, hvad der sker. Da Imrans pistol en dag er væk, flytter frygten for alvor helt ind i familien.

Instruktøren Mohammad Rasoulof har forbud mod at lave film i Iran, så denne vigtige film er optaget i det skjulte og på kun 70 dage. Da filmen blev udtaget til filmfestivalen i Cannes, forsøgte præstestyret at få tilbagekaldt filmen. Det lykkedes Rasoulof at flygte til Tyskland.

Filmen rummer originale mobil-optagelser fra demonstrationerne.

Filmen er nomineret til en Oscar for bedste internationale film.

Filmens spilletid: 167 minutter

Læs anmeldelse af filmen i filmmagasinet EKKO: Frøet fra det hellige figentræ

SeminarieHuset – indgang C

Simon Hansens Vej 1
Ribe, 6760 Denmark
+ Google Maps