Generalforsamling i Biografforeningen Dagmar den 20. marts 2018
Det primære arbejde i Biografforeningen Dagmar i 2017 har været forevisning af film i de to filmklubber og i forbindelse med Reformationsarrangementet samt i forbindelse med et biblioteksarrangement omkring De Vestindiske Øer.
Når dette er sagt, skal det dog ikke glemmes, at foreningen i øjeblikket står på de 2 ben, som generalforsamlingen i 2014 fastsatte. Bestyrelsen har også i 2017 også været opmærksom på muligheden for at etablere en biograf i Ribe.
I forbindelse med sagen omkring anvendelse af arealerne på Jernstøberigrunden, har foreningen spillet ind med et ønske –en ide -om, at der i projektplanen for området gøres plads til en biograf. Vi har fundet det værende en god ide, idet der er tale om nybyggeri på et sted, hvor der i forbindelse med etablering af en Lidl butik også etableres P-pladsen.
Desværre har man ikke i konkurrencebetingelserne og i vinderprojektet indarbejdet vores ønske.
Vi er dog fortsat indstillet på, at være opmærksom på muligheden, når man går i gang med de konkrete planer for området.
Som sagt, i indledningen af beretningen, har vores primære arbejde været omkring vores 2 Filmklubber.
Der er til aftenforestillingerne vist 8 film i 2017 og tilsvarende 8 film i eftermiddagsforestillingerne i samarbejde med ÆldreSagen.
I forårssæsonen var der en søgning til de 2 Filmklubber, hvor der hver vistes 4 film på henholdsvis 124 publikummer og 240 publikummer, svarende til et gennemsnitlig besøgstal på 31 henholdsvis 60.
I efterårssæsonen var der til de i alt 8 film et publikumstal på 124 til de 4 aftenforestillingerne og 216 til de 4 eftermiddagsforestillingerne. Det svarer til et gennemsnit på 25 henholdsvis 54 publikummer.
I forhold til 2016 er der tale om et lille fald for aftenforestillingerne og et fald for eftermiddagsforestillingerne. Faldene skyldes væsentligst, at vi ikke har haft nogen ”kioskbasker – film” hvor publikumstallet har passeret 100.
Bestyrelsen er dog fortsat af den opfattelse, at der er behov og plads for Filmklubberne og vi er da også godt i gang med at planlægge sæsonen 2018/19.
Ud over filmklubberne var Foreningen sammen med biblioteket også involveret i Reformationsprogrammet, som blev afviklet over 4 dage i oktober. I den periode stod vi for forevisning af 10 film med relation til reformationen/kristendommen. Et spændende samarbejde, som både var film og foredrag/introduktioner til filmene. Besøgstallet var dog ikke så højt som arrangørerne havde forventet, men alligevel nogle spændende arrangementer.
Endelig have biblioteket i samarbejde med Biografforeningen at foredrags og filmarrangement omkring De Vestindiske Øer og den Ripensiske fotograf Lauridsen. Her vistes den danske film om Von Scholten med Ole Ernst i hovedrollen. Der var 51 publikummer til Foredrag og film.
I 2018 vil foreningen stadigvæk være opmærksom på mulighederne for etablering af biograf og fortsætte med de 2 filmklubber.
Jeg vil slutte bestyrelsens beretning med at sige tak til Biblioteket og ÆldreSagen for en godt samarbejde, som vi er enige med at fortsætte Filmklubberne sammen med.
Jeg vil også sige tak til Mette, som nu stopper i bestyrelsen. Du har været med fra starten og bl.a. været næstformand i hele perioden og indsparker i vores filmudvalg. Tak for din indsats.
Der skal også lyde en tak til Esbjerg Kommune, som ved at støtte Filmklubben økonomisk, giver mulighed for vores filmfremvisninger.
Hermed sættes beretningen til diskussion.
22.02.2018 HCB


