Når befrielsen kommer
17. november kl. 15:30 – 17:15
Fra januar 1945 fik Sovjets fremrykning mod vest hundredtusindvis af østpreussere til at flygte, bl.a. til Danmark. Da staten skal indkvartere de mange flygtninge, tvinges en højskoleforstander til at tage imod over 500 civile tyskere på sin
skole. Det er stærkt upopulært i befolkningen og modstandsbevægelsen at behandle tyskere humant, så han risikerer at blive stemplet som en forræder, der hjælper besættelsesmagten. Men alternativet vil være, at mange af de udhungrede og syge flygtninge risikerer at dø. Forstanderen og hans kone hælder mod næstekærligheden men ved godt, at de risikerer alt. Samtidig er deres 12-årige søn begyndt at udføre småjobs for de lokale modstandsfolk og ser kritisk på sine forældres handlinger.
Filmen retter lyset mod et ofte glemt kapitel i danmarkshistorien, nemlig behandlingen af de tyske flygtninge, som var under al kritik.
Kristeligt Dagblad skrev: ”Der gemmer sig et befriende livtag med dansk selvforståelse i Anders Walters film”.
Læs anmeldelse i filmmagasinet EKKO: Når befrielsen kommer