The Wife2019-08-17T15:51:55+00:00

Om denne forestilling:

Tirsdag 17. december 2019

Forfatteren Joe Castleman får tildelt Nobels Litteraturpris og skal til Stockholm for at modtage den. En ære der får store konsekvenser for både ham og hans kone Joan, som er en meget smuk, intelligent og opofrende hustru. Hendes mand er en af de mænd, som tror de ejer hele verden, men som ikke kan tage vare på sig selv eller på andre.
I 40 år har Joan nemlig tilsidesat egne ambitioner og drømme for at være den hustru, som den charmerende og kvindeglade Joe havde brug for. Men turen til Stockholm og de mange forberedelser op til ceremonien giver nu den loyale ægtefælle alvorligt stof til eftertanke.

Snart vælter hemmeligheder fra deres ægteskab og Joes karriere ud af skabet. Og for at gøre alt værre, er de akkompagneret af deres forsmåede søn samt en nysgerrig forfatter, der gerne vil bore i sandheden om Castleman-ægteparret.

Filmen ‘The Wife’ byder på en af skuespillerinden Glenn Closes mest hyldede roller gennem en 35 år lang karriere .

Politiken skrev: “… et solidt drama, hvor svære tematikker behandles med elegance, og store skuespillere får plads til at udfolde sig, og alene det gør den til en absolut seværdig film.

Læs også anmeldelse i filmmagasinet Ekko 

 

Mere om denne forestilling:

Tidspunkt

Kategorier: