Om denne forestilling:

NB! Onsdag 20. november 2024

Ken Loach afslutter en af de største instruktørkarrierer i europæisk film med en gribende solidarisk fortælling, der vender sig imod fremmedfjendskheden i arbejderklassen.

Filmen udspiller sig i en lille by i det nordlige England, hvor en gammel pub med navnet The Old Oak er byens hjerte.

Fremtiden for Old Oak og byen er dog uvis, da folk forlader byen efter minerne er lukket. Pub-ejeren TJ Ballantynes situation bliver truet endnu mere, da syriske flygtninge bliver anbragt i landsbyen uden varsel. 

I skæbneåret 2016, mens Brexit endnu lurer ude i fremtiden, ankommer en bus med syriske flygtninge i den udtjente og affolkede by Durham i det nordlige England.

Her stod minearbejderne engang skulder ved skulder under strejkerne i 1980’erne, hvor Margaret Thatcher satte ind mod den engelske fagbevægelse.

Nu råber deres midaldrende sønner, at syrerne skal skrubbe hjem, hvor de kommer fra.

Information skrev: “Den 87-årige socialrealistiske mester Ken Loach formår fortsat at bygge en konflikt op, så man ender på kanten af biografsædet…”

Læs anmeldelsen af filmen i filmmagasinet Ekko: The old Oak